Én dag tilbage

Sig nærmer tiden hvor jeg må væk

Jeg hører arbejdets kalden

For også jeg er kun her på træk

Skal næsten ikke være hjemme

Som man måske kan tyde fra dette poetiske indslag er der kun én dag tilbage af min barsel. Sukke, det er bare gået så stærkt! Jeg savner allerede at være sammen med Anna.

Og for at I kan se hvilken god og kærlig mor jeg er, så har jeg vedhæftet et billede, hvor man kan se Anna med skrammer i hele hovedet. Jeg støvsugede, og jeg havde ikke set, at Anna stod og støttede sig til støvsugeren, da jeg hev i den for at komme fremad. Stakkels Anna væltede og slog hovedet ind i en stol. Man kan se en bule i panden og hun er helt blå og bulet på kinden. Billedet er faktisk ret taknemmeligt, det ser meget værre ud i virkeligheden.

Hun kan klappe!

I går var vi hjemme at besøge Lesya, som gør rent for os. Hun har en lille datter, Mariya, på 2 år. Lige da vi kom var Anna fuldstændig overvældet af indtryk. Hun stirrede helt paf på det hele, mens hun sad helt ubevægelig. Mariya var en god værtinde som viste alt sit legetøj frem, og hun havde så meget legetøj, at en gennemsnitlig BR-butik ville være udkonkurreret.

Lidt efter tøede Anna lidt op, og så ville hun gerne lege. Det var tydeligt, at hun var imponeret over alt det, Mariya kunne - gå, løbe og hoppe, fx. Og klappe. Så det lærte Anna lige. Jeg har ellers vist hende, hvordan man gør, rigtig mange gange, uden at det har virket somom Anna havde lyst til at prøve. Men når nu den store pige kunne, så ville Anna åbenbart også.

Man kan virkelige se, hvordan der er stor forskel på en pige på knap 1 år og en på godt 2 år. Mariya ville gerne lege MED Anna, men det fattede Anna overhovedet ikke. Anna vil gerne lege i samme rum som andre børn, men hun kan ikke lege sammen med nogen.

Mariya havde en masse flotte balloner fra hendes fødselsdag, og de kastede begge to deres kærlighed på en fin rød en. Så der var lidt krise. Men så fik Anna en hvid ballon, så Mariya ku lege med den røde, og så var alle glade :)

På billedet kan I se hvor god Anna er til at stå. Jeg synes, hun har de mest nuttede, små ben.