onsdag, august 23, 2006

Hun har sagt far!

Næsten, i hvert fald...
Jeg sad med Anna på skødet i sofaen, Martin sad i den anden ende og så TV. Så kiggede Anna glad over på sin far og sagde højt "ERØ!" for at få kontakt med ham. Lidt senere prøvede vi igen - Martin stirrede på fjernsynet, og ganske rigtigt - der gik ikke længe før Anna så over på ham og sagde RØ for at få kontakt.
Det er da sødt...

onsdag, august 16, 2006

lortesø


I dag fik vi taget billeder af Anna i dåbskjolen. Billederne blev rigtig flotte, og hun var samarbejdsvillig det meste af tiden. Fotografen er en mor fra min mødregruppe, og hun viste lige hvordan man skulle lære barnet at trille rundt fra mave til ryg. Så det kan Anna nu!
Da vi var færdige og sad og redigerede billederne pruttede Anna "lidt" i bleen. Der var så meget lort, at det fuldstændig oversvømmede bleen og væltede ud og lavede en dejlig lortesø midt i mors kjole. AD siger jeg bare. Jeg håber, at kjolen kan reddes... ellers bliver det trukket fra hendes lommepenge!!!! På billedet kan man se os - og min kjole inden den blev ødelagt af lort.