torsdag, april 27, 2006

Sidste jordemoderbesøg

Så har vi været til sidste jordemoderbesøg.
Babyen har det godt. Den havde en fin hjertelyd, og dens hoved står helt fast i bækkenet nu. Det er rart at vide, så skal jeg ikke lægge mig ned hvis vandet går.
Hun skønnede den til 3400 g, og det er altså 500 g mere end den blev skønnet til for 9 dage siden! Godt nok af en anden jordemor, men alligevel. Synes ikke den behøver at blive mega meget større før den kommer ud!
Desværre sagde jordemoren, at selvom min livmoderhals var lidt forkortet, da jeg blev tjekket i lørdags, så kan der sagtens gå 14 dage endnu... Det kan selvfølgelig også ske i dag, men det kan sagtens først ske om 14 dage. Sukke. Det var jo ikke lige den besked, jeg havde sat næsen op efter, men babyen kommer vel ud, når den er klar.

Husflidsprodukt















Ja, så har jeg været ude med strikkepindene igen. Den er strikket efter en trøje Martin har, så han kan være ens med sit barn. Det er godt nok størrelse 1 år, så han må vente lidt med at være ens :)

søndag, april 23, 2006

Billeder på væggen
















Vi har fået hængt billederne op på væggen inde i børneværelset. Jeg synes selv, det er ret fint.
Så tror jeg også, værelset er så klar som det kan blive!

tirsdag, april 18, 2006

Jordemoderbesøg

Jeg har været til jordemoder i dag. Hun mener at babyen vejer ca 2900 g. Hovedet står ikke helt fast endnu, men det er tæt på.
Jeg skal til jordemoder igen om to uger, altså lige omkring terminen. Men der var ikke nogen ledige tider før d. 16/5, så jeg fik et telefonnummer til en sekretær, jeg skal ringe til i morgen. Forhåbentlig kan hun trylle en tid frem til mig.

mandag, april 17, 2006

Gardiner i børneværelset


Så har vi fået gardinerne til børneværelset. Stoffet er lystæt, men der kommer stadig en del lys ind foroven og forneden. Det må vi lige finde en løsning på.
Jeg synes, det er et super-sødt stof - så håber jeg bare at babyen også synes det... :)

torsdag, april 13, 2006

Elefanten


Her den så, den berømte elefant. Øret voldte os (dvs Lea) mange problemer, men se lige hvor flot det er blevet. Hanne har især malet den fine fugl, som fik masser af "wyt wyt" for at se mere fjeret ud.

Små kunstværker


Så har Lea været her igen og vi fik malet vores fine kunstværker færdige. Nu er mine maler-talenter ret begrænsede, men Lea van Gogh var god til at komme med forslag om, at der manglede noget "wyt wyt" eller eventuelt noget "ft ft" :)
I kan nok gætte at papegøjen er Leas værk, mens fisken og vildsvinet er kreeret af Merete 5 år.
Hanne var også med denne gang, men hun malede mest på elefanten, som man kan se ovenfor. Hanne gjorde dobbelt nytte både som kunstnerinde og som staffeli :)
Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvordan de skal hænge inde på børneværelset, og så tror jeg det bliver rigtig flot.

tirsdag, april 11, 2006

Sidste gang fødselsforberedelse

I går var vi til sidste omgang fødselsforberedelse inden fødslen.

Det var hos afspændingspædagogen, og fædrene skulle med. Der stod bla. i programmet, at de skulle lære massageteknik, og det havde jeg jo glædet mig meget til. Så jeg blev lidt bekymret da pigerne skulle starte med at massere mændene! Heldigvis blev det fædrenes tur bagefter :) Det var super fedt. Afspændingspædagogen fortalte, at nu skulle mændene øve sig på det her massage HVER DAG indtil fødslen - hvor er det dog ærgerligt...

Vi lavede også vejrtrækningsøvelser og sådan, og snakkede om mændenes rolle under fødslen.

Så nu burde vi være top-tunede og klar. Eller noget... :l

mandag, april 10, 2006

Maven foran den nye reol


Ja, jeg synes der skulle være et billede af hovedpersonen (babyen) og det lader sig kun gøre sådan her... :) Og så kan I også se vores flotte, nye reol, som hænger 100% i vatter både på den ene og den anden led.

Husflidsprodukter del 2


Det er altså ikke et sæt... Bukserne er sådan nogle ballonshorts, derfor ser de ret store ud.
Det er lidt underligt at sidde og strikke og strikke, og jeg aner slet ikke om det nogensinde kommer til at passe...

lørdag, april 01, 2006

Sidste lægebesøg

I fredags var jeg til sidste lægebesøg. Der skete ikke noget revolutionerende - fik bare målt blodtryk osv som man altid gør. Det hele var heldigvis i orden. Babyen ligger stadig med hovedet nedad, men den er ikke sunket ned endnu. Jeg glæder mig MEGET til den gør det, for i øjeblikket trykker den rimelig meget på mine ribben, og det gør rigtig ondt.
Lægen anslog at babyen vejer 2500 g. Det passer heldigvis med gennemsnittet.