Én dag tilbage

Sig nærmer tiden hvor jeg må væk

Jeg hører arbejdets kalden

For også jeg er kun her på træk

Skal næsten ikke være hjemme

Som man måske kan tyde fra dette poetiske indslag er der kun én dag tilbage af min barsel. Sukke, det er bare gået så stærkt! Jeg savner allerede at være sammen med Anna.

Og for at I kan se hvilken god og kærlig mor jeg er, så har jeg vedhæftet et billede, hvor man kan se Anna med skrammer i hele hovedet. Jeg støvsugede, og jeg havde ikke set, at Anna stod og støttede sig til støvsugeren, da jeg hev i den for at komme fremad. Stakkels Anna væltede og slog hovedet ind i en stol. Man kan se en bule i panden og hun er helt blå og bulet på kinden. Billedet er faktisk ret taknemmeligt, det ser meget værre ud i virkeligheden.