torsdag, november 30, 2006

sooooooooooove

Vi har haft mange problemer med Annas nattesøvn. Hun falder sådan set fint i søvn, men så vågner hun gerne hver 2. time og vil have mad. Vi har prøvet at forklare hende, at hun altså ikke skal have mad hele tiden om natten, men alle vores anstrengelser resulterede kun i vildt hysteri.
I går havde jeg mødregruppe, og vi snakkede lidt om vores børns sovevaner. Anna er klart den, der sover dårligst. En af de andre sagde, at hun gav sit barn en ordentlig omgang havregrød lige inden hun skulle sove, og så sov barnet bare igennem.
Så i går aftes prøvede vi at give Anna risgrød i stedet for kartoffelmos, som hun ikke spiser så meget af. Anna spiste og spiste, og da der ikke var mere risgrød, måtte hun få nogle rugbrødshappere. Og bagefter skulle hun selvfølgelig have lidt bryst... Men så sov hun også 6 timer. Så vågnede hun og jeg ammede hende i 30 minutter. Så sov hun 6 timer igen.
Så der er vild jubel herhjemme. Åh, at sove 6 timer i sammenhæng... jeg er kommet i paradis