torsdag, juli 13, 2006

Barnedåb

Vi har været nede at tale med præsten. Hun virkede rigtig flink, så vi glæder os til at hun skal døbe vores datter.
Hun forklarede om dåben, og hvordan det hele skal foregå. Hun fortalte blandt andet, at der også er et andet barn, der skal døbes samme dag. Anna skal døbes først, for de tager det i alfabetisk rækkefølge. MEN eftersom kirken er ret lille, så betyder det nok, at der er mange mennesker om pladserne. Så det er nok en god idé at komme i god tid, hvis man vil være sikker på en siddeplads.
I vil bemærke, at Martin og jeg og dagens hovedperson ikke er tilstede når gudstjenesten starter. Vi kommer først ca. 11:35, lige inden dåben. Sådan gør man i Ølstykke - præsten fortalte, at det er for barnets skyld, for det er lang tid at sidde stille og vente. Og så får man også mulighed for at promenere op ad kirkegulvet og vise den fine dåbskjole frem...
Vi glæder os til at se jer!!!!