Anna er helt speciel
Ja, jeg har jo vidst det længe. Men i går blev det så endelig bekræftet - Anna er noget helt særligt. Så læs med - pointen kommer til sidst.
Vi var hos zoneterapeut torsdag fordi sundhedsplejersken har sagt, at det måske kan hjælpe på Annas maveproblemer. Der er heldigvis en zoneterapeut 10 minutters gang herfra som også er sundhedsplejerske, og det er jo en fordel at det er en, som har forstand på børn.
Nu ved jeg ikke meget om zoneterapi, men hun startede åbenbart et andet sted end det, der har med tarmsystemet at gøre, og så nærmede hun sig langsomt. I starten reagerede Anna ikke rigtig på det, så begyndte hun at vride sig (og prutte) og da zoneterapeuten nåede det område på foden, som dækker tarmsystemet, hylede og skreg hun. Så snart zoneterapeuten stoppede faldt Anna til ro igen. Så det må da have påvirket et eller andet. Vi fik at vide, at de fleste børn sover rigtig godt når de har været til zoneterapeut, men jeg mærkede nu ikke nogen forskel på Anna. Hun var ligeså vågen torsdag aften, som hun er normalt. Fredag formiddag sov hun godt nok utrolig meget - måske var det derfor.
Vi skal derhen igen på mandag - hun sagde, at det nok ville kræve 3-4 behandlinger.
Pointen kommer nu: Mens Anna hylede og skreg løb tårerne ned af hendes små kinder. Og det kan babyer åbenbart normalt ikke før de er to måneder. Anna har grædt med tårer siden hun blev født, så det må være et udtryk for, hvor fremmelig hun er :)

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home