onsdag, maj 10, 2006

Besøg af sundhedsplejersken

I dag var sundhedsplejersken på besøg. Anna blev målt og vejet - 3775 g og 53 cm. Hendes hoved er vokset 3 mm i omkreds. Så det ser rigtig fint ud - åbenbart skal hun bare have nået sin fødselsvægt efter 2 uger, og den er hun jo ligesom forbi. Hun skal tage 150 g på om ugen, tja, og det er hun også ligesom forbi... Så det bliver spændende, om hun ender med at blive tyk...
Sundhedsplejersken fortalte en masse gode ting - bla at det er vigtigt at have et insektnet over barnevognen, fordi katte kan finde på at springe op i vognen!
Vi fik en masse brochurer, som vi skal have læst. Og ellers virker det bare somom hun trives :)