torsdag, maj 03, 2007

1 år!

I dag er det Annas fødselsdag, hurra, hurra, hurra!
Anna glædede sig så meget til i dag at hun vågnede kl. 5 i morges og var klar til at pakke gaver ud. Hun fattede nu ikke rigtig det der med at tage papiret af - det havde hun ikke problemer med til jul, så jeg ved ikke lige hvad der er gået galt. Til gengæld havde hun ingen problemer med at finde ud af, hvad hun skulle gøre med det, der var indeni. Hun fik tre pakker lego, og det var et hit. Mor og Far sang også fødselsdagssang, og det syntes hun var meget underligt, kunne man se. Hun kiggede forundret fra den ene til den anden hvorefter hun begyndte at grine og klappe :)
Hun skulle være hos dagplejeren en time i dag, og det var åbenbart ikke sjovt på ens fødselsdag. I hvert fald græd hun hele timen, og det var først til allersidst dagplejemoren fik lov til at trøste hende.
I morgen glæder vi os til at fejre Anna sammen med en masse glade gæster.